Andre - situationsbetingede - kriterier for mediering

Følgende 9 situationsbestemte forudsætninger for medieret læring (MLE) er ikke universelle og afhænger af hvilken situation eller begivenhed, den lærende står midt i og hvilke muligheder det giver for at udvide og forstærke medieringen.

Mediering af kompetance

Følelsen af kompetence er vigtig for vores selvbillede og selvværd og menneskets tro på egne evner fremmer betingelserne for læring og parathed til at engagere sig i nye erfaringer og forsøge at håndtere ukendte og krævende opgaver. Følelsen af kompetence hænger sammen med udviklingen af indre motivering og påvirker også det kognitive funktionsniveau.

For at opnå en følelse af kompetence, er det nødvendigt med målrettede og planlagte  medieringsaktiviter, der giver mennesket mulighed for at opleve succes og for at fortolke succes/fejl på en konstruktiv måde, så det forstår sin andel i egen succes, og hvordan det kan gentage den. 

Mediering af adfærdskontrol

Formålet med at mediere adfærdsregulering er at lære et menneske at styre sin egen adfærd i stedet for at skulle styres udefra. Med MLE vil personen kunne lære at organisere sin adfærd, så den er effektiv og  reaktionerne passer til responsen på stimuli. Stimuli kan både komme udefra - fra omgivelserne, af situationen eller af krav til personen – eller det kan være indre stimuli, der stammer fra følelser, sanseoplevelser, ønsker og forskellige behov. Et menneskes respons bør ikke kun være baseret på temperament, følelser og forskellige organiske eller følelsesmæssige faktorer, men også af kognitive faktorer. Mennesket bør lære at være bevidst om sine reaktioner og lære, hvordan det skal reagere. Skal det reagere og handle med det samme og kraftigt – eller skal der stoppe, vente og ikke handle – alt afhængigt af situationen?

Mediering af deling

Delende adfærd udtrykker den enkeltes behov for at indgå i et samspil med andre og for at få andre til at indgå i et samspil med sig. Delende adfærd er tillært og opstår som oftest i den tidlige tilknytning mellem mor og barn. Mediering af deling fremmer følsomhed overfor andre og parathed til at lytte til deres mening. Mediering af deling hjælper et menneske med at udvikle sig fra sin egocentricitet, efterhånden som det bliver bevidst om, at andre mennesker også har følelser og holdninger, som ikke nødvendigvis stemmer overens med menneskets egne. Denne bevidsthed bliver senere til en del af personens sociale orientering mod andre mennesker.

Mediering af individualitet og differentiering

Mediering af individualitet opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og accept af, at mennesker er forskellige. Mediering af individualitet er vigtig i forhold til den enkeltes mulighed for at indtage sin plads i samfundet. I nogle samfund kan den enkelte ikke altid selv vælge sin livsstil, sit erhverv eller sine holdninger, og det er ikke velset at have andre meninger end den offentlige. I vores vestlige kultur, fremmes ikke bare selvstændighed og individualitet, men vi forventes også at tage  ansvar for egne handlinger og udtrykke vores evner og talenter frit.

Mediering af målbevidsthed

Mediering af målrettethed – målsøgning, målsætning og målopnåelse - er med til at udvikle barnets evne til at styre sin impulsivitet, til at sætte sig langsigtede mål og planlægge, hvordan det kan nå disse mål. Denne udvikling sker ikke spontant, men afhænger af, at barnet medieres til at indrette sit liv efter sine mål, snarere end efter udefra kommende faktorer, som det ikke har kontrol over.

 Mediering af nysgerrighed

Mediering af udfordring går ud på at skabe interesse for nye erfaringer og/eller mere komplekse erfaringer, og fremkommer ved at mediatoren vækker interesse for og vilje og parathed til at kaste sig over nye, komplekse opgaver. Det kan være særdeles skræmmende for et mennekse at stå overfor ukendte og svære opgaver, hvis det har arbejdet hårdt for hver eneste lille fremskridt og betalt dyrt for det med mange fejl. Nogle mennesker vil gøre alt for at undgå at lave fejl, ved at gå langt udenom nye opgaver.

Mediering af menneskets foranderlighed

Mediering af at mennesket er en organisme i forandring sker, når mediatoren medierer, at alle mennesker er i stand til at forandre sig og forbedre sine funktioner ud over aldersvarende forandringer. Det er medieringens mål at overbevise et menneske om, at det ikke er skæbnebestemt til at være lavt præsterende og mislykkes med alt hvad det foretagersig hele livet.

Mediering af søgen efter optimistiske alternativer

Når man vedkender sig en positiv og optimistisk holdning, tror man samtidig på, at det er muligt at løse problemer, overvinde forhindringer, re-mediere mangler eller kurere tilbageholdenhed. Når der er en forbindelse imellem en positiv holdning og intelligens og kognitive funktioner, er det på grund af den virkning optimisme generelt har på kognitive processer. Hvis man tror på, at der alligevel ikke kan gøres noget for at forbedre en situation, og at man er nødt til at leve med tingene, som de nu engang er, er der ingen grund til at undersøge alternative muligheder. Det er den holdning, der forhindrer mange forældre i at lade deres barn selv prøve at løse opgaverne.

Mediering af tilhørsforhold

En vigtig del af et menneskes erfaringer er følelsen af at høre til – i en familie, i et lokalsamfund eller andre sammenhænge, og det er helt vitalt for et menneskes kognitive og personlige udvikling.

At høre til – og dermed også følelsen af at høre til – kan ikke tages som en selvfølge, især ikke for mennesker med særlige behov. Utilstrækkelighed eller upassende adfærd kan give anledning til at personen ekskluderes fra fællesaktiviteter. Sommetider kan man beskytte et menneske fra ubehagelige eller stressende fælles oplevelser, men hvis vores mål er normalisering, er vi nødt til også at tage højde for det i vores mediering.

Det at høre til et lokalsamfund og blive anerkendt som medlem af det af andre medlemmer, kan gøres på mange måder, ved f.eks. at påtage sig en rolle med en socialt betydning, opfylde sociale forpligtelser og nyde sociale fordele og rettigheder ligesom andre medlemmer af fællesskabet.

Det er desværre ofte sådan at mennesker med særlige behov ikke kan leve op til den slags kriterier, og derfor ikke kan udvikle en følelse af at høre til. Ofte vil et menneske med særlige behov ikke være medlem – men i bedste fald tålt – i både formelle og uformelle sammenhænge med andre børn og unge.

 Desuden karakteriseres et menneske – også børn – med særlige behov ofte ved deres anderledeshed i forhold til resten  af det sociale omfelt, den anderledeshed, som netop er grunden, at de ikke hører til.

Mediering af bevidsthed om egen tænkning

Dette kriterium afspejler den enkeltes behov for at blive opmærksom på egne behov for og nytte af medieringens effekt. Det handler om meta-kognitivt engagement under medieringen, der gør både mediator og den medierede opmærksomme på og modtagelige for deltagelse i medieringen med indsigt og energi. Det er den aktive genkendelse af gester, behov og følelser - og kriteriet er dermed tæt forbundet med de foregående kriterier både med hensyn til kernebetingelser og situationsaspektet. Mediatoren kan bruge kriteriet til at måle om der har været tale om sand mediering og i hvilken grad den medierede har taget medieringen til sig.

 


Kontakt

Feuerstein Scandinavia

Rosensgade 24
8000 Aarhus C

Tlf. 30 31 70 40