Hovedteorien SCM (Strukturel Kognitiv Modificerbarhed)

Teorien om strukturel kognitiv modifikation (SCM) ser den menneskelige organisme som åben, adaptiv og foranderlig. Formålet med denne tilgang er at modificere personen for at skabe selvstændige og selvstyrede forandringer. Intelligens ses som organismens potentiale for at forandre sig selv når den bliver konfronteret med behovet for forandring. Det indbefatter den enkeltes kapacitet for modifikation gennem læring og evnen til at bruge den modifikation, der sker, til fremtidige tilpasninger. Intelligens defineres som en foranderlig tilstand i stedet for som et uforanderligt karaktertræk. Indlæring spiller derfor en stor rolle i menneskets modificerbarhed. Mange adfærds- og følelsesmæssige tilstande kan modificeres gennem kognitiv intervention. Medieret læring (Mediated Learning Experience) er en proksimal faktor i den menneskelige modificerbarhed, som kan reducere påvirkningen af faktorer som genetiske anlæg, organiske skader eller indlæringsmæssig deprivering.

SCMs teoretiske basis omfatter lister over defektive kognitive funktioner, kriterier for medieret læring og det kognitive kort. Principperne i SCM kommer til udtryk i anvendelsen af testprogrammet LPAD (Learning Potential Assessment Device) og (re-)medieringsværktøjerne IE (Instrumental Enrichment).

Den didaktiske teori MLE (Medieret Læringserfaring)

Mediated Learning Experience (MLE), medieret læring betegner en særlig kvalitet i  samspil og interaktion imellem en lærende og en person, som kaldes mediatoren. Meditorens rolle er forskellig fra en lærerens, i og med at mediatorens læring skal opfylde tre hovedforudsætninger for at kvalificere til "sand" mediering i Feuersteinsk forstand, nemlig 

1.   Tilsigtethed og gensidighed

2.   Mediering af hensigt

3.   Almen gyldighed

Desuden er der 9 situationsbetingede forudsætninger, som kan men ikke nødvendigvis skal være opfyldt for at medieret læring er medieret læring og ikke "blot" læring.

Læs mere om Medieret Læring og forudsætningerne ved at klikke her.

Hvad er forskellen imellem medieret læring og "almindelig" undervisning?

I den gængse undervisningssituation, forsyner læreren eleven med passende stimuli som lektier, tests, opgaver etc.) og observerer elevens svar på stimulus. På baggrund af svaret, interagerer læreren med eleven med ros, kritik, opmuntring, karakterer, nye opgaver og denne proces fortsætter indtil enten lærer eller elev er tilfredse eller tiden er gået. Lærere udvikler deres eget repertoire af metoder alt afhængigt af klassens størrelse, elevernes evner og det pågældende fag.

Med Feuerstein's metode, erstattes dette diagram med et, hvor et omsorgsfuldt menneske, illustreret ved "H" i diagrammet, går ind i processen ved at placere sig selv imellem stimulus og eleven og imellem eleven og responsen.

Mediatorens hensigt er anderledes end lærerens.

Mediatoren går ikke efter at løse den foreliggende opgave, men er mere interesseret i, hvordan eleven går til problemløsningen. Opgaven er blot et middel til at involvere mediatoren i elevens tænkeproces. For at processen skal lykkes skal samspillet være karakteriseret af tre vigtige forudsætninger , nemlig: Tilsigtethed og gensidighed, Mediering af hensigt og Almen gyldighed

De tre hovedforudsætninger er essentielle for MLE, men mediatoren er også opmærksom på andre muligheder for læringserfaring og mediere for andre (følelsesmæssige) aspekter af læring med de ni situationsbetingede forudsætninger:

Ved at undersøge elevens måde at gå til et problem på, er det nyttigt at mediatoren danner sig et mentalt billede af hvilke skridt eleven benytter for at løse et problem og hvad der kan gå galt. Dr. Feuerstein og hans medarbejdere har udviklet følgende eksempler på mangler på de tre trin i den mentale handling


Kontakt

Feuerstein Scandinavia

Rosensgade 24
8000 Aarhus C

Tlf. 30 31 70 40